Pressemeddelelse fra Finn Weidekamp

Ungdomskulturen

Hvornår går telebussen, toget, bussen, kan vi køre på cykel eller knallert eller skal mor og far køre til Ungecentret i Nivå. Der er mange relevante spørgsmål når valget af festaften skal tages.

- Socialdemokratiet sætter nærheden højt, der skal være et trygt liv for de unge i både Humlebæk, Kokkedal, Fredensborg og Nivå.

Mange unge diskuterer for tiden om der er liv nok i Fredensborg kommune, hvor skal vi mødes spørger de. De vil være sammen med jævnaldrende, de vil på sodavandsdiskotek eller de har ofte bare lyst til at side og tale sammen omkring lidt musik og en varm kop the. Hvor skal det være?

Socialdemokratier vil sikre, at der er hyggelige steder, hvor de unge kan mødes i deres egen by, gerne sammen med venner fra andre byer, men nærheden har betydning i valg af mødested. Det betyder at vi i byplanlægningen i kommunens fire stambyer skal have sigte på, at de unge har plads i egen by.

Mest aktuel er Fredensborg, hvor Rådhusgrunden og Alexandra Housegrunden er mulige salgsobjekter i et pengespil. Derfor er det vigtigt, at vi prioriterer de unge, deres frodige ungdomsliv tæt på hjemmet, tæt på hjemmet og trygheden. Inden kommunen sælger arvesølvet i Fredensborg skal vi sørge for at der også i den by er et lokalt og nært ungdomstilbud.

Alexandra House har den tætte kontakt mellem unge, SSP og det lokale politi – en tæt kontakt, der giver god dialog, hvor SSP og politi har tæt kendskab til både de mange velfungerende unge og de få lokale rødder, så de hurtigt, nemt og nænsomt kan skride ind overfor fejltrin af enhver størrelse. – Nærhedsprincippet må ikke gå tabt, der skal være gode lokaler, lokale aktiviteter og ikke mindst voksne til rådighed i de fire bysamfund.

Socialdemokratiet i Fredensborg bakker op omkring Ungecentret på Møllevejen i Nivå, som det samlende center for unge, men vi mener ikke det er et enten eller, der skal også være plads til nærheden. Den netop vedtagne handleplan for SSP-arbejdet i kommunen skal bruges aktivt i hele kommunen.

Med venlig hilsen

Finn Weidekamp, S
Byrådsmedlem Fredensborg kommune fiwe@fredensborg.dk
50717303

Finn Weidekamp

Finn Weidekamp

Kommenter dette indlæg

Navn:
E-mail:
Besked