Der er ikke enighed blandt socialdemokrater om hvad rosen egentligt betyder. Men der er mange bud: fællesskab (kronbladene), socialisme (den røde farve), at passe på de svage (skrøbeligheden), kampen (tornene), vækst (grokraften), mangfoldigheden (formen), hensynet til naturen (en plante) og kulturliv (skønheden).
Historisk set stammer den røde rose fra halvfjerdserne, hvor de danske socialdemokrater "annekterede" det franske socialistpartis bomærke.
De franske socialister havde, for at lægge symbolsk og ideologisk afstand til det store kommunistpartis betonsocialisme, placeret en rød rose i den knyttede næve, hvilket skulle betyde "socialisme med et menneskeligt ansigt".
Senere blev Socialdemokratiet i Danmark på grund af nogle ophavsretsmæssige uoverensstemmelser nødt til at fjerne næven, men beholdt rosen i en ny udgave. Senest er stænglerne og bladene røget, så der nu kun er kronbladene tilbage.
Men som sagt: Ingen kan give en entydig udlægning af hvad rosen i dag symboliserer. Men alle socialdemokrater er enige om, at den røde rose rummer en eller flere fortællinger, som man ikke bare kan slippe. Der er et helt åbenlyst fællesskab omkring rosen, og fællesskaber opstår som bekendt af fortællinger, vi har til fælles og kan blive enige om.
Hvis man kigger nærmere på hvad rosen symboliserer ud fra en universel betragtning, står det hurtigt klart at rosen altovervejende opfattes som et symbol på kærlighed. Her eksempelvis et uddrag fra Hans Biedermanns symbolleksikon:
"Adonis var Afrodites (Venus) elsker, og i myten om Adonis' død, skal de første røde roser være spiret frem af hans blod. Derved blev de til symbol på den kærlighed, der rækker ud over døden. I den kristne symbolik var rosen symbol på den korsfæstedes blod og dermed den himmelske kærlighed. Troubadurdigtningen så derimod i rosen et håndgribeligt symbol på den jordiske kærlighed, og som kærlighedssymbol lever rosen videre i vore dage"
|
|
|
Rosen |
