Per Frost Henriksen
|
Tak for invitationen fra Fredensborg Roklub. Jeg er glad for at være her og dejligt at se så mange mennesker samlet. Hvorfor samles vi sådan en dejlig sommeraften? Er det på grund af Skt. Hans? Er det tradition i al almindelighed? Eller er det fællesskabet – samværet med hinanden der tæller? Jeg tror svaret er en kombination. Vi mødes jo ikke for at nogen skal sendes af sted til Bloksbjerg
Skt. Hans er en god tradition – en god anledning til at mødes. En begivenhed, der landet over samler rigtig mange. Og hvor er det hyggeligt at I er her. Hvor er det vigtigt, at vi mødes og oplever fællesskabet, viser ungdommen, viser andre kulturer, hvordan vi sammen oplever en god aften. Det kan mange, også i denne kommune lære meget af. Det får mig over i de mange Skt. Hans-taler sidste år. Flere steder handlede de om kommunesammenlægninger. Hvordan skulle det dog gå, med det nye? De store kommuner
Fredensborg kommune er en god opfindelse. Skal vi konkurrere med andre – og det skal vi. Især om at få dygtige ansatte i kommunen. Så skal en kommune op på de 40.000 vi nu er. Vi er en stærk konkurrencemæssig enhed. Flere små kommuner har fortrudt, at de ikke kom med. Men hvor er det vigtigt, at Fredensborg Kommunes fire store byer og de mange små landsbyer – holder fast i noget af historien. Fortsat fortæller, hver deres byhistorie. Gør Jeres egen by til noget særligt attraktivt. Det er det der skaber en god Fredensborg Kommune. En Kommune vi alle kan være stolte af. På kort tid er vi noget meget langt i sammenlægningen mellem Fredensborg-Humlebæk og Karlebo kommuner. På længere sigt bliver det endnu bedre. Lokallivet er så vigtigt – Forenings- og Erhvervslivet giver byen liv. Forleden var der Fredensborg Natåbent. Jeg cyklede herop, og hvilket leben. Der var mennesker overalt. Musik i gaderne, boder og frem for alt mennesker der samles om noget positivt. Alle sejl var sat til fra de handlende. Alt klappede – lige fra Tattoo til irsk folkemusik i festteltet. Sådanne begivenheder skaber et godt image for kommunen. Tak til alle der var med til at vi andre kunne feste og hygge os. I Fredensborg By er i heldige. I har rigtig meget. Slot – Turisme – Kunst – Handelsliv – Sport og Idræt. Der er selvfølgelig ønsker om meget mere og det skal nok lykkedes hen ad vejen. En af de rigtig store udfordringer bliver en ny Asminderød Skole. Det skulle gerne blive et kulturelt centrum, hvor skole og fritid deles om huset. Det bliver en spændende proces. Borgerne skal med på råd, det giver gode løsninger. Skole og Fritid skal samtænkes. Jeg er sikker på, at i her i Fredensborg får en moderne skole og endnu bedre faciliteter til fritidslivet. Fredensborg Kommune har et højt ønske om, at skabe gode rammer til Kultur og foreninger. Det giver kvalitet. Og vi må ikke glemme, at i Fredensborg Kommune er der rigtig mange der arbejder i København, sidder og trommer i rattet på motorvejen morgen og aften og glæder sig til at komme hjem, Være sammen med familien, sammen med vennerne. Mange vil dyrke sport og idræt eller andre gode foreningsaktiviteter. Det stiller krav om gode fritidsmuligheder. Fredensborg Roklub, som er aftenens arrangør, er et mønstereksempel, på hvordan frivilligt arbejde kan udvikle et beskedent klubhus til et flot moderne idrætscenter. Jeg tør godt sige, at klublokalet på førstesalen er Fredensborg kommunes flotteste fritidslokale. Det var det allerførste jeg hørte om, da de to kommuner blev slået sammen. Det er rigtig flot og funktionelt. Resultater er ikke vigtige i sig selv. Men konkurrence giver god disciplin – god dannelse, ellers når man ikke målene. Fredensborg Roklub har givet mange unge mennesker en meningsfuld ungdom – ja, et meningsfyldt liv. Jeg syntes det er fantastisk at en af verdens allerbedste roere er fra Fredensborg Roklub. Rasmus Quist, der er verdensmester er et ikon for mange unge mennesker – et bevis på, at målrettet indsats giver resultater. Den slags ambassadører er guld værd for en kommune Fredensborg Roklub i kan være stolte over indsatsen. Frivilligt foreningsarbejde, som Jeres, skaber et samfund med god dannelse og opdragelse. Nyd bålet – Hyg Jer med hinanden. Det her er en pragtfuld aften. Tak fordi i lyttede. Traditionen byder, at der synges en midsommervise - Den skulle være omdelt - Jeg vil skåne Jer for at jeg synger for. Rigtig god aften. |
|
Kommenter dette indlæg