7.6.2007
Til pressen
|
Socialdemokraterne i Fredensborg er på gaden i weekenden. Lørdag den 9.6.2007 kl. 10.30 – 12.30 kan man møde socialdemokraternes byrådsmedlemmer i Nivå centret, Holmegårdscentret, Humlebæk Centret og i Fredensborg Bymidte. ”Vi glæder os til at møde borgerne til en direkte snak om lokale udfordringer”siger gruppeformand og 2. viceborgmester Thomas Lykke Pedersen. Vi Vælger Velfærder det landsdækkende slogan socialdemokraterne aktuelt går ud med. Socialdemokraterne understreger hermed, at kvaliteten i velfærdsydelserne til børn, unge, syge og ældre skal følge med i det løft, der er sket generelt i samfundet de seneste år. Derfor skal velfærdsgodernes kvalitet sikres, før der bliver tale om skattelettelser, mener socialdemokraterne. Der er nok lokalt at tale med borgerne om: trafik, idræt, haller, kultur, ny Asminderødskole og ikke mindst byggeskandalen ”Slotshaven”. Arrangementet finder sted på 1 års dagen for offentliggørelse af socialdemokraternes ”Fredensborg-model” for borgerindflydelse, borgerinddragelse og information, som har haft stor effekt på det politiske liv i det forløbne år. F.eks. har kommunens fået en klar vision: ”Fredensborg kommune – tilfredse borgere”. Yderligere information kan fås hos formanden for Socialdemokraterne i Fredensborg, Poul Juul, tlf. 48 47 57 55 – eller email pj@pouljuul.dk. |
Kommenter dette indlæg