Pressemeddelelse fra Per Frost Henriksen

Fredensborg Erhvervsråd en gevinst

Et Fredensborg Erhvervsråd skal bestå af både erhvervsfolk og byrådsmedlemmer, det vil styrke den erhvervspolitiske indsats i kommunen.

Erhvervsrådet skal tage del i både erhvervs- og turismeudviklingen i Fredensborg Kommune og være med til at skabe en tæt kontakt imellem erhvervsliv og myndigheder.

Der er mange opgaver, at tage fat i. Jeg er for eksempel meget optaget af, at der gives gode informationer til virksomheder om de mange forskellige ordninger en arbejdsgiver kan gøre brug af i forhold til ansættelse af ledige lønmodtagere. Den kobling mellem den arbejdsmarkedspolitiske indsats og en aktiv erhvervspolitik er meget væsentlig. Bredere emner som sundhedsfremme, genoptræning og forebyggelse vil også være interessant at tage en snak med erhvervslivet om. Oveni det er der mange andre opgaver, der skal tages fat i lige fra lokalplanforslag til snerydning, det vil fastholde Fredensborg Kommune i en god udvikling.

Derfor er det vigtigt, at de misforståelser, der er opstået ved konstruktionen af Fredensborg Erhvervsråd, ryddes af vejen. Forvaltningen har søgt at tilgodese de mange interesser i et godt oplæg, der inden længe skal til politisk debat og vedtagelse i Erhvervs- og Turismeudvalget. Vigtigt vi får et bredt sammensat og handlekraftigt Erhvervsråd, der fokuserer på den tætte dialog mellem erhvervsliv og kommune.

Det gælder om at se positivt på mulighederne.

Med venlig hilsen
Per Frost Henriksen (S)
Næstformand i kommunens Erhvervs- og Turismeudvalg

Per Frost Henriksen

Per Frost Henriksen