Socialdemokraternes budgettale ved anden behandlingen af Fredensborg kommunes budget den 8. oktober 2007 (Det er det talte ord der gælder)
|
Når byrådet om lidt vedtager et bredt budgetforlig, indeholdende en ansvarlig og afbalanceret forhøjelse af kommunens indtægtsgrundlag sender det samlede Fredensborg byråd samtidig et klart signal til finansminister Thor Pedersen. ” Den borgerlige regerings økonomiske politik over for borgerne i Fredensborg kommune har ikke været rimelig og retfærdig ”. Det er en kendsgerning, at hvis vi havde fået fuld kompensation for amtsopgaverne og ikke var blevet pålagt en urimelig og uretfærdig udligningsordning så havde vi ikke behøvet at sætte skatten op i Fredensborg kommune. Den skatteregning som borgerne nu får, kan de takke den borgerlige regering for. Mens statskassen bugner af penge og indenrigsministeren og finansministeren har travlt med tælle dem, så løber de samtidig fra de aftaler om fuld kompensation for de nye kommunale opgaver som kommunerne nu skal løse. Det glæder derfor den socialdemokratiske byrådsgruppe, at der her i byrådet er bred politisk enighed om, at vi ikke ønsker at skære i velfærden så Finansministeren kan give de rigeste i Danmark skattelettelser. Det flerårige budgetforlig sikrer velfærden Med vedtagelsen af budgettet for 2008 fastholder vi ånden i det flerårige budgetforlig som vi indgik sidste år. Nu fortsætter vi blot den økonomiske politik som alle var enige om. Omstillingspuljen skal bruges til kommunal tryghedsplan Med den nye omstillingspulje på 7.5 mill. Kr er der mulighed for at prioriterer nye områder i kommunen. I socialdemokratiet ser vi gerne at nogen at omstillingspuljens midler bruges til at styrke indsatsen i udsatte boligområder i kommunen. Indsatsen over for integration og utilpassede unge skal styrkes og det skal omstillingspuljen bidrage til. Vi vil ikke afvise at utraditionelle forslag der har været fremme i dagspressen kan være nødvendig for at skabe ro og den fornødne tryghed blandt borgerne i udsatte boligområder. Tit og ofte kan et miljøskift være sundt for alle. Men det er uddannelse og arbejde der skal sættes fokus på. Forslagene skal naturligvis være lovlige, men vi kan ikke være tjent med at en lille gruppe utilpassede unge og deres familier sætter dagsordenen og skaber en unødvendig frygt og utryghed for de mange…
Alt sammen er det dårlige tegn der bestemt ikke giver tilfredse borgere. I socialdemokratiet føler vi os forpligtet over for kommunens slogan: Tilfredse borgere. Vi forestiller os at det samlede byråd nu tager den gule fører trøje på, - går forrest og får udarbejdet en tværfaglig og konkret handlingsplan for at fremme trygheden. Der skal på baggrund af handlingsplanen afsættes midler til en række prioriterede indsatsområder. Ikke alle tiltagene behøver nødvendigvis at koste penge. Der er et stort behov for at vi alle tænker utraditionelt og fordomsfrit og på tværs af kommunens forvaltninger. Boligselskaberne skal have en fremtrædende rolle i denne plan, F.eks kunne et element i handlingsplanen være ansættelse af nogle flyvende beboerrådgivere. Det lokale erhvervsliv og foreningsliv skal også inddrages i handlingsplanen. Socialdemokratiet ønsker også at bruge omstillingspuljen på en række andre områder:
Vi har endnu ikke prioriteret anlægsbudgettet i detaljer, men i S ønsker vi følgende prioritering af de større anlægsprojekter.
Afslutningsvis vil jeg sige samtlige af byrådets partier tak for nogle gode og konstruktive budgetforhandlinger. En tak skal kommunens administration også have for et godt og gennemarbejdet budgetmateriale. Dog skal vi huske at vedlægge det underskrevet budgetforlig når vi til næste år igen skal til at afholde budgetseminar. Med disse ord skal jeg på den socialdemokratiske gruppes vegne anbefale at økonomiudvalgets indstillinger vedtages. Med venlig hilsen
|
|