Pressemeddelelse fra Per Frost Henriksen og Carsten Nielsen
Udviklingen af Fredenborg by har igennem nogen tid været et tema, hvor både borgere, erhvervsliv og politikere sammen har diskuteret muligheder. Processen har været med til at skabe et godt beslutningsgrundlag for Økonomiudvalg og Fredensborg Byråd om hvad der skal bevares og hvad der kan sælges. De første beslutninger bliver truffet inden længe.
Det er med nogen forbløffelse, at formanden for Erhvervs- og Turismeudvalget i Frederiksborg Amts Avis i lørdags tager et helt udvalg til indtægt for meninger og holdninger omkring Fredensborg By. Det er et uhørt politisk træk, at tage andre politikere med ind i et presseindlæg uden forudgående aftaler.
Lad os komme i gang med en erhvervspolitisk diskussion også om Fredensborg By og gerne i Erhvervs- og Turismeudvalget, men den må ikke stå i vejen for de politiske beslutninger, som der er behov for, at træffe i denne måned.
Med venlig hilsen
Per Frost Henriksen, (A) næstformand for Erhvervs- og Turismeudvalget
Carsten Nielsen, (A) medlem af Erhvervs- og Turismeudvalget