Regeringens nedskæringer i tilskud til offentlig transport har medført markante takststigninger for den kollektive trafik. Regeringens politik har social slagside, fordi mange lavtlønnede ikke har mulighed for at købe en bil, ligesom besparelserne på den kollektive trafik går hårdt ud over miljøet, fordi et stort antal pendlere ikke længere tager toget, men i stedet tager bilen, så trængslen på indfaldsvejene til de større byer forværres. Det er ikke foreneligt med et moderne velfærdssamfund, som kræver stor mobilitet.
Besparelse pr. måned for pendlere der rejser med kollektiv trafik i hovedstaden
|
Zone |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
Alle |
|
Pris, kr. |
310 |
420 |
560 |
700 |
830 |
960 |
1025 |
1115 |
|
Besparelse, kr. |
78 |
105 |
140 |
175 |
208 |
240 |
256 |
279 |
Besparelser på månedskort i hele Danmark
|
Pendlerstrækning |
Månedlig besparelse |
|
Næstved-Hovedstaden (A-F) |
450 kr. |
|
Ringsted-Hovedstaden (A-F) |
370 kr. |
|
Holbæk-Hovedstaden (A-F) |
400 kr. |
|
Vejle-Århus |
380 kr. |
|
Odense-Kolding |
415 kr. |
|
Randers-Aalborg |
380 kr. |
Socialdemokraterne foreslår derfor nu at sænke taksterne i den kollektive trafik med 25 pct. For en pendler, der bruger alle zoner i hovedstadsområdet, vil det give en månedlig besparelse på 279 kr. og for en pendler der rejser mellem Randers og Aalborg vil der være en månedlig besparelse på 380 kr. jf. tabellerne ovenfor.
Men det er ikke kun pendlere med månedskort, der vil opleve besparelser. For andre brugere af den kollektive trafik vil forslaget betyde, at de på et 10-turs klippekort reelt ville kunne få over 2 ekstra klip med til samme pris.
Forslaget om lavere takster koster 2. mia. kr. og skal finansieres ved ikke at give skattelettelser.
Stigende billetpriser – færre passagerer
Priserne på kollektiv trafik er steget markant siden 2001. Billetter til kombineret persontransport, der giver ret til både at køre med tog, bus og metro, som f.eks. i hovedstadsområdet, er steget 43 procent siden 2001.
På tilsvarende vis er billetpriserne til bus og tog på landsplan steget henholdsvis 33 pct. og 20 pct. Der er således tale om betydelig højere prisstigninger end de gennemsnitlige forbrugerpriser, som kun er steget med 12 pct. siden 2001, jf. grafen nedenfor.
Stigning i priserne på kollektiv trafik januar 2001 til januar 2007

De stigende priser på den kollektive trafik har medvirket stærkt til udhulingen af den kollektive trafik og nedgangen i antal brugere. Som tabellen nedenfor viser, er antallet af pendlere som tager toget til København faldet med 5 pct. fra 2002 til 2006, samtidig med at det samlede antal mennesker, der pendler fra Region Sjælland til hovedstadsområdet er steget med 4 pct.
Salg af pendlerkort på strækninger til København
|
|
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
Ændring 2002-2006 |
|
Næstved - Hovedstadsområdet |
18.317 |
17.774 |
17.319 |
17.762 |
17.473 |
-5% |
|
Nykøbing Falster - Hovedstadsområdet |
3.617 |
3.479 |
3.470 |
3.265 |
3.364 |
-7% |
|
Vordingborg – Hovedstadsområdet |
3.073 |
3.145 |
3.007 |
2.793 |
2.990 |
-3% |
|
Holbæk – Hovedstadsområdet |
11.101 |
10.296 |
10.058 |
10.288 |
10.050 |
-9% |
|
Haslev – Hovedstadsområdet |
4.642 |
4.283 |
4.131 |
4.000 |
3.450 |
-26% |
|
Ringsted - Hovedstadsområdet |
15.191 |
15.210 |
15.296 |
15.489 |
15.761 |
4% |
|
I alt |
55.941 |
54.187 |
53.281 |
53.597 |
53.088 |
-5% |
Pendlingen med tog til Aalborg er faldet med i gennemsnit 6 pct. fra 2002 til 2006 og S-togene havde i foråret 2007 en million færre passagerer end i foråret 2006. Der er brug for at gribe ind nu og sænke taksterne så der kan trækkes flere passagerer til den kollektive trafik.
Salg af pendlerkort på strækninger til Aalborg
|
|
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
Ændring 2002-2006 |
|
Århus-Aalborg |
3.590 |
3.722 |
3.434 |
3.511 |
3.497 |
-3% |
|
Randers-Aalborg |
1.761 |
1.734 |
1.491 |
1.532 |
1.569 |
-11% |
|
Viborg-Aalborg |
48 |
26 |
7 |
13 |
9 |
-81% |
|
I alt |
5.399 |
5.482 |
4.932 |
5.056 |
5.075 |
-6% |
Mere kollektiv trafik - mindre social ulighed
De voldsomme stigninger på billetpriser til kollektiv trafik som bus og tog har en klar social slagside. Det er i høj grad lavindkomstgrupper som f.eks. pensionister og unge studerende, der er afhængig af bus og tog. En reduktion af billetpriserne på 25 % vil derfor mindske den stadig stigende sociale ulighed i Danmark. På tilsvarende vis er det også lavindkomstgrupperne, der næsten intet har fået ud de seneste års skattelettelser, men blot oplevet stigende brugerbetaling bl.a. i form af stigende billetpriser. Reduktionen i taksterne finansieres ved ikke at sænke skatterne.
Mere kollektiv trafik - mindre forurening
Som nævnt ovenfor bruger stadig færre danskere den kollektive trafik, ligesom antallet af biler på vejene stiger år for år, herunder særligt i de større byer. Samtidig skæres der f.eks. på antallet af busafgange som følge af færre passagerer. En reduktion i taksterne på 25 % vil sikre flere passagerer til den kollektive trafik samt mindre belastning af det i forvejen belastede vejnet.
Samtidig er der også en række klare fordele ved øget kollektiv trafik i forhold til luftforurening og klimaproblematikken. Danmarks C02-udslip steg i 2006 med 1,5 mio. tons CO2. Det er første gang i 15 år, at CO2-udledningen er steget i Danmark (Kilde: transport- og energiministerens besvarelse af S 6140 af 24. sept. 2007). Transportområdet bidrager væsentligt til CO2-udledningen, hvorfor mere kollektiv trafik automatisk vil medføre mindre C02-udslip, mindre forurening samt bedre luftkvalitet i byerne.
Øget kvalitet i den kollektive trafik
For mange bilister er det ikke kun de høje priser på kollektiv trafik, der er en forhindring for at droppe bilen på vej til arbejde. Hvis man skal møde præcist om morgenen og hente børn om eftermiddagen, er det helt afgørende, at man kan stole på den kollektive trafik kommer til tiden. Mange bliver også trætte af gamle og slidte tog eller overfyldte busser.
Socialdemokraterne arbejder på at fremlægge en ambitiøs plan for udbygning af den kollektive trafik, finansieret af Socialdemokraternes kvalitetsfond på 100 mia. kr. over 10 år, så kvaliteten i den kollektive trafik kan hæves samtidig med at priserne sænkes.